Fri fragt over 500 DKK // Åben når du har tid! // Butik i Kolding
Lystfisker Paradiset – Et paradis for lystfiskere i den maleriske Vejle Å-dal


Lystfisker Paradiset befinder sig i den smukke Vejle Å-dal, tæt ved Randbøldal Statsskov. De unikke omgivelser gør vores søer til nogle af de smukkeste Put & Take-vande i Danmark. Siden foråret 2022 har Kolding Jagt og Fiskeri haft forpagtningen af søerne og står i dag for driften.

Målet er at skabe en Put & Take-sø, hvor enhver føler sig velkommen – både familier og passionerede lystfiskere.

I højsæsonen udsættes der dagligt fisk, hvor antallet afhænger af besøgsantallet. Vi gør vores bedste for at sikre, at der altid er nok fisk i søerne, så alle har gode fangstmuligheder. I søerne kan blandt andet fanges regnbueørreder, og i perioder Guldørreder.


Om søerne


Lystfisker Paradiset består af fire søer, der varierer i dybde. Fælles for dem alle er, at der findes steder med dybder på op til 5-6 meter. Dette gør søerne særligt attraktive til sommerfiskeri, da fiskene altid kan finde køligere områder.

Et særligt kendetegn ved Lystfisker Paradiset er, at søerne forsynes af naturlige kilder fra undergrunden. Det betyder, at vandet hører til blandt det reneste inden for Put & Take i Danmark – en helt særlig oplevelse for lystfiskere.

- Følg med på Facebook og Instagram -